der findes en række forskellige behandlingstilgange
Kognitiv terapi
Kognitiv terapi
kan være hjælpsom i f.t. kaotiske, bekymrede og angstfyldte tanker og adfærdsmønstre. Sammen identificerer og udfordrer vi de tanker og den logik, der vedligeholder angsten. Dette styrker fornuften, og du bliver derved i stand til styre tankerne og handle mere hensigtsmæssigt.
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en metode der rummer nogle fantastiske muligheder for at lære at styre sit fokus, således at man kan vælge f.eks. ikke at give sig hen til angste eller depressive tanker. Når man arbejder metakognitivt, arbejder man med at bevidstgøre sine tankeprocesser, således at man kan vælge hvad man tænker på og ikke tænker på. Man arbejder også med “detached mindfulness” som en måde at skabe distance til ubehagelige tankemønstre som grublen, overtænkning, bekymring og cirkulær tænkning.
Systemisk-Narrativ terapi
Når livet er svært, mister vi ofte oplevelsen af at hvile i os selv, og vi glemmer al den viden om os selv og vores liv, som vi normalt navigerer efter. Det kan gøre alverden til forskel for et menneske i krise at genfinde sig selv i denne viden og at komme derhen, hvor det er muligt at mærke de dybe værdier og holdninger, som gør det muligt for os mennesker at finde retning og skabe mening i tilværelsen.
Kropsorienteret terapi og mindfulness
I samtalerne med mig vil man som klient ofte opleve at komme i kontakt med sine følelser og sin krop. Denne bevidstgørende kontakt opleves af mange som forløsende og som noget, der bringer dem hjem i sig selv igen. Bevidstgørelsen kan komme i stand gennem åndedrætsøvelser, fokus på følelserne i kroppen eller mindfulness. Alt afhængigt af, hvad der opleves passende og meningsfuldt.